Kan hedebølgen give tandbylder?

Udgivet den august 14, 2018august 14, 2018 af Bo Bache

Temperaturen ligger for tiden mellem 30 og 40 ° C i hele Europa.

Mange lider under varmebølgen, men vidste du, at de skiftende temperaturer også kan påvirke udviklingen af tandbylder? Jo, den er god nok … Eller dårlig? De klimatiske parametre som lufttemperatur, lufttryk og fugtighed anses at spille en væsentlig rolle på udviklingen af abcesser. En nylig undersøgelse, der blev fremlagt på den 68. årlige kongres for Deutsche Gesellschaft für Mund-, Kiefer- und Gesichtschirurgie i Dresden, viste, at store temperaturændringer understøtter dannelsen af dentale abscesser.

For at undersøge, om der faktisk er noget, man kan kalde tyndbylde-vejr/”abscess weather” eller om det bare er en myte, undersøgte forskerne 1.000 patienter mellem 2005 og 2015. De blev indskrevet på afdelingen for oral og maxillofacial kirurgi på universitetssygehuset i Dresden til behandling af akut purulent abces i mund-, maxillær- og ansigtsområdet. For hvert tilfælde blev abceslokationen og årsagen registreret. Samtidig blev vejrdata som lufttemperatur, lufttryk og fugtighed ved Dresden-Klotzsche vejrstation analyseret på optagelsesdagen og de foregående dage. Resultaterne blev derefter sammenlignet.

Resultaterne af undersøgelsen viste, at der kom flere patienter med abcesser til universitetssygehuset perioder med store temperaturændringer. I modsætning til disse dynamiske parametre havde de statiske vejrdata, såsom temperatur, lufttryk og fugtighed, ingen statistisk signifikant indflydelse på hyppigheden af abcesser.

Det er altså ikke varmen i sig selv, men forandringen i temperatur, som er afgørende.

Lyder det lidt søgt …? Helt enig!

Vores råd er:

Børst dine tænder 2-3 gange dagligt og brug tandtråd og mellemrumsbørster!

God sommer!

Antibiotika: Vidste du dette om penicillin?

Udgivet den maj 30, 2018maj 30, 2018 af Bo Bache

Antibiotika kaldes også antibakterielle midler og ofte penicillin, er medicin, der ødelægger bakterier eller bremser bakterier i deres vækst.
De omfatter en række forskellige stoffer og bruges til at bekæmpe sygdomme, hvor bakterier er en del af årsagen.

Hvis en infektion er forårsaget af vira, såsom mange forkølelser, influenza, de fleste hoster og ondt i halsen, kan man ikke behandle sygdommen med antibiotika, da disse midler kun påvirker bakterier og ikke virus.

I denne artikel vil vi forklare, hvad antibiotika er, hvordan de virker, lidt om de bivirkninger, vi kender til, og vi kommer også ind på antibiotikaresistens.

Et par hurtige oplysninger om antibiotika

Den engelske læge Alexander Fleming opdagede i 1928 penicillin, som blev det første naturlige antibiotikum.
Antibiotika kan ikke bekæmpe virusinfektioner.
Fleming forudsagde i forbindelse med sin forskning den stigning i antibiotikaresistens, vi ser i dag.
Antibiotika fungerer ved enten at dræbe bakterier eller hæmme deres vækst.
Bivirkninger kan omfatte diarré, mavepine og generel sløjhed.

Hvad er antibiotikum?

Alexander Fleming opdagede penicillin i 1928.
Antibiotika er stærke lægemidler, der bekæmper visse bakterielt forårsagede infektioner. Da nogle af disse er potentielt dødelige, kan antibiotikum redde liv, når det anvendes korrekt. Antibiotika fungerer ved enten at standse bakteriernes delingsproces eller ved at ødelægge dem.

Normalt opdager kroppens immunsystem bakterier, inden de når at dele sig og dermed blive mange nok til at forårsage symptomer. Når immunsystemet har opdaget en bakterie, angriber vore hvide blodlegemer bakterien, og derfor får vi faktisk hver dag masser af mikroskopiske infektioner, som bare ikke bliver til egentlige symptomer og sygdom, fordi vores immunsystem når at bekæmpe infektionen.

Ind imellem når immunsystemet ikke at bekæmpe de skadelige bakterier i tide og de vil derfor få mulighed for at dele sig og blive mange nok til at forårsage symptomer og sygdom og så er der behov for hjælp; Det er her, antibiotika er nyttige. Tidligere døde mange mennesker af f.eks. lungebetændelse. Dette er meget sjældent i den vestlige verden i dag.

Det første antibiotikum, som Fleming selv opdagede, var penicillin. Andre penicillinrelaterede antibiotika som ampicillin, amoxicillin og benzylpenicillin anvendes i vid udstrækning i dag til behandling af en lang række infektioner, og disse antibiotika har eksisteret i lang tid.

Der findes, ud over de nævnte typer, en række videreudviklede antibiotika-typer.

Resistens

Der er en stigende bekymring over hele verden, om at antibiotika bliver anvendt i for vid udstrækning. Problemet er, at bakterier konstant muterer, dvs. ændrer deres genetiske arvemasse en lille smule. Hvis et antibiotikum således har dræbt alle de millioner af bakterier, som har forårsaget en sygdom, men ikke kan dræbe den ene sidste bakterie, som har muteret, så den kan modstå penicillinens virkning, så vil det jo være den ene sidste bakterie, som får mulighed for at dele sig, og herefter vil det anvendte antibiotikum ikke fungere mod denne bakteriestamme.

Det er en langsom proces, men den udbredte overanvendelse bidrager til et stigende antal bakterielle infektioner, som ikke kan behandles med eksisterende, kendte antibiotika, da bakterierne har udviklet sig til at være resistente mod antibakterielle lægemidler.

En af de væsentlige kilder til udviklingen af antibiotika-resistente bakteriestammer er den moderne kødproduktion, hvor f.eks. svin fodres præventivt med store mængder antibiotikum.

I november 2012 meddelte ECDC (European Center for Disease Prevention and Control), at der hvert eneste år dør ca. 25.000 mennesker i EU af sygdomme forårsaget af antibiotikaresistente bakterieinfektioner. ECDC siger, at antibiotikaresistens udgør en alvorlig trussel mod folkesundheden over hele verden.

Nye data fra ECDC viser, at der i de seneste år har været en betydelig stigning i kombineret resistens over for flere antibiotika i E. coli og Klebsiella pneumoniae i over en tredjedel af EU og EØS-landene.

Forbruget af flere typer antibiotika steg markant fra 2007 til 2010.

Fleming forudså resistens problemet

Alexander Fleming nævnte allerede i sin Nobelpristale i 1945: “Der er således en fare for, at den uvidende kan let underdose sig selv og ved at udsætte sine mikrober for ikke-dødelige mængder af stoffet, gøre dem resistente.”

Som forudsagt for over 70 år siden af den mand, der opdagede det første antibiotikum, er lægemiddelresistens over os – dog er problemet ofte ikke underdosering, som Fleming påpegede, men for hyppig, unødvendig anvendelse.

Hvordan fungerer antibiotikum?

Selvom der findes en række forskellige typer antibiotika, arbejder de alle på en af to måder:

Et bakteriedræbende antibiotikum (f.eks. Penicillin) dræber bakterierne; disse lægemidler forstyrrer sædvanligvis enten dannelsen af bakteriens cellevæg eller dens celleindhold.
Et bakteriostatisk antibiotikum forhindrer bakterier i at formere sig/dele sig.

Piller der symboliserer antibiotika

Anvendelser af antibiotikum og spildt antibiotikum

Antibiotika virker ikke mod vira, men da mange mennesker går til lægen med en forventning om at få en recept på penicillin, når de er syge, så udskrives der enorme mængder af antibiotika til patienter, som overhovedet ingen effekt har af disse midler..
Et antibiotikum bør udelukkende gives til behandling af en infektion forårsaget af bakterier. Det fungerer simpelthen ikke effektivt mod vira.

Hvis du har en infektion, er det derfor vigtigt at vide, om den er forårsaget af bakterier eller af en virus. En infektion i forbindelse med en operation, så som rodbehandling, kan f.eks. behandles med antibiotika (læs mere her)

De fleste øvre luftvejsinfektioner, såsom forkølelse og ondt i halsen, skyldes normalt virus, hvor antibiotika ingen effekt har.

Et såkaldt bredspektret antibiotikum kan bruges til at behandle en bred vifte af infektioner. Et smalspektret antibiotikum er kun effektivt mod en enkelt eller et par typer af bakterier. Nogle antibiotika angriber ærobe bakterier (dvs. bakterier, som trives med luft), mens andre fungerer bedre mod anærobe bakterier (f.eks. bakterier i tarmen, hvor der ikke er luft. Ærobe bakterier har behov for ilt, det har anærobe bakterier ikke.

I helt specielle tilfælde kan antibiotika gives for at forebygge og forhindre en sandsynlig infektion snarere end at behandle infektionen, når den er opstået. Dette kan f.eks. være relevant inden en operation, da en infektion opstået umiddelbart efter en operation vil have mere skadelig effekt end ellers. Dette kaldes profylaktisk eller forebyggende brug af antibiotika.

Bivirkninger

Nedenfor finder du en liste over de mest almindelige bivirkninger af antibiotika:

Diarré
Utilpashed/sløjhed
Svampeinfektioner i munden, fordøjelseskanalen og skeden

Der er også en række mere sjældne bivirkninger af antibiotika:

Dannelse af nyresten (når der tages sulfonamider)
Unormal blodkoagulation (når der tages nogle cephalosporiner)
Følsomhed overfor sollys (når tetracykliner tages)
Blodforstyrrelser (når man tager trimetoprim)
Døvhed (når der tages erythromycin og aminoglycosiderne)

Nogle patienter, især ældre, kan opleve betændelse i tarmen (en type colitis), som kan føre til alvorlig blodig diarré. Clindamycin, et antibiotikum, der anvendes til de mest alvorlige infektioner, har almindeligvis denne bivirkning. Penicilliner, cephalosporiner og erythromycin kan også producere denne bivirkning, men det er meget sjældnere.

Allergi

Nogle patienter kan udvikle en allergisk reaktion på antibiotikum – det er særligt penicillinerne, folk udvikler allergi overfor. Bivirkninger kan omfatte udslæt, hævelse af tunge og ansigt, og problemer med at trække vejret.

Allergiske reaktioner på antibiotika kan enten opstå i umiddelbar forbindelse med indtagelsen eller som forsinkede overfølsomhedsreaktioner.

Enhver, der har en allergisk reaktion på et antibiotikum, skal naturligvis oplyse dette til deres læge og / eller apotek. Reaktioner på antibiotika kan være meget alvorlige, og nogle gange dødelige – de kaldes anafylaktiske reaktioner.

Antibiotika bør anvendes med ekstrem forsigtighed til følgende personer:

Hvis du har nedsat lever- eller nyrefunktion
Hvis du er gravid
Hvis du ammer

Interaktioner

Personer, der tager et antibiotikum, bør ikke samtidig tage andre lægemidler eller naturlægemidler uden at tale med deres læge først. Ikke-receptpligtig medicin kan også interagere med antibiotika.

Penicilliner, cephalosporiner og visse andre antibiotika kan underminere effektiviteten af orale præventionsmidler. Hvis antibiotika har forårsaget diarré / opkastning, kan absorptionen af præventionsmidler nemlig blive forstyrret. Alle, der tager disse lægemidler, bør overveje at tale med lægen om yderligere præventionsforanstaltninger.

Sådan anvendes antibiotika

Antibiotikum indtages normalt oralt – dvs. gennem munden; De kan imidlertid også administreres ved injektion eller påføres direkte på den berørte del af kroppen eller f.eks. som stikpiller i endetarmen.

De fleste antibiotika begynder deres virkning på en infektion inden for få timer. Men selvom man får det bedre kort tid efter indtagelsen eller f.eks. dagen efter, så er det vigtigt at afslutte hele behandlingsforløbet, som ofte er 4-10 dage for at forhindre infektionen i at komme tilbage. Det siger sig selv, at hvis de første doser antibiotikum har gjort det af med f.eks. 99% af de milliarder af bakterier, som har forårsaget sygdommen, så føler man sig næsten rask, men den sidste ene procent kan hurtigt formere sig og skabe tilbagefald.

At stoppe behandlingen for tidligt betyder, at der er en højere chance for, at bakterierne bliver resistente over for fremtidige behandlinger. Det skyldes, at de der overlever har haft en vis eksponering for antibiotika og derfor kan have opbygget en modstand mod det. Selv om en person føler sig rask, skal man derfor stadig færdiggøre behandlingsforløbet.

Nogle antibiotika bør ikke indtages samtidig med visse fødevarer og drikkevarer. Andre bør tages på tom mave – det vil normalt blive taget ca. en time før måltider eller 2 timer efter. Det er afgørende, at man følger anvisningerne korrekt for at medicinen skal være effektiv. Personer, der tager metronidazol, bør ikke drikke alkohol.

Mejeriprodukter bør ikke blandes med tetracycliner, da de kan påvirke absorptionen af medicinen.

Tandpine

Udgivet den april 17, 2018maj 30, 2018 af Bo Bache

Tandpine er en af de værste smerter, man kan opleve. Smerterne opstår i og omkring tænder og kæber, og have flere forskellige årsager.

Tandpine optræder på mange forskellige måder. Det kan være mere eller mindre konstant og også forsvinde og komme igen uden umiddelbart forklarlige årsager. Smerterne kan blive værre af at spise eller drikke, især hvis maden eller drikkevarerne er varme eller kolde.

Tandpinens styrke kan også variere meget. Den kan føles “skarp”, og den kan opstå pludseligt og forsvinde midlertidigt. Det kan ofte føles værre om natten, især når du ligger ned. Blandt årsagerne til tandpinen kan være en tabt fyldning eller tand, som er flækket.

Man kan ikke altid regne med, at det man føler svarer til årsagen til tandpinen. F.eks. Det kan nogle gange være svært at afgøre, om smerten stammer fra overkæben eller underkæben. Når en kindtand påvirkes, kan det nogle gange føles, som om smerten kommer fra øret.

Tandpine fra tænder i overkæben kan føles, som om det kommer fra bihulerne, de små, luftfyldte hulrum bag dine kindben og pande.

Den del af din kæbe, som befinder sig nær den inficerede tand kan også være ømt og det kan gøre ondt, når du rører ved det.

I visse tilfælde kan tandpinen skyldes en begyndende parodontose, som også kaldes paradentose og er en dybtliggende betændelsestilstand i mellemrummet mellem tanden og tandkødet, der kan påvirke både de bløde og hårde strukturer, der understøtter tænderne.

Hvornår skal du gå til tandlægen med din tandpine?

Hvis du har tandpine i mere end et eller to døgn, er det en god idé at kontakte din tandlæge, så du kan få det diagnosticeret og behandlet. Jo længere du venter, jo værre bliver det normalt.

Hvis din tandpine ikke bliver behandlet, vil pulpen inde i din tand til sidst blive smittet. Dette kan føre til en tandbyld, som giver dig alvorlig og konstant dunkende smerte.

Smertestillende medicin, såsom paracetamol og ibuprofen, kan evt. afhjælpe tandpinen, mens du venter på en aftale. Børn under 16 år skal helst ikke have denne type smertestillende medicin.

Hvad forårsager tandpine?

Tandpine opstår, når det indvendige af tanden (tandpulpen) bliver inficeret med bakterier. Tandpulpen består af følsomme nerver og blodkar, og en betændelse her kan bl.a. skyldes:

Nedbrydning af tanden, som fører til huller (hulrum), der dannes i tandens hårde overflade.
Revnet tand – revnen er ofte så lille, at den ikke kan ses med det blotte øje
Løse eller ødelagte fyldninger.
Vigende tandkød – hvor tandkødet krymper (trækker sig sammen) og dermed udsætter de blødere og mere følsomme dele af tandroden for påvirkning
Tandbyld – også kaldet periapikal abces, som er en samling af betændelsesaffald/pus ved roden af tanden forårsaget af en bakteriel infektion.

Der findes også en række andre tilstande, som kan forårsage smerte, der ligner tandpine, selv om pulpen ikke er påvirket.

Disse omfatter bl.a.:

parodontosebetinget tandbyld – en samling af pus i tandkødet, som er forårsaget af en bakteriel infektion.
sår på tandkødet og gummerne
ømt eller hævet tandkød omkring en tand, der bryder igennem – for eksempel når dine visdomstænder begynder at komme frem.
bihulebetændelse – dette forårsager undertiden smerte omkring overkæben.
en skade på det led, der knytter kæben sammen med kraniet (det temporomandibulære led)
Børn kan også opleve ubehag, når deres tænder begynder at udvikle sig.

Behandling af tandpine

Behandlingen af din tandpine afhænger af årsagen til smerten. Derfor er det vigtigt, at din tandlæge får lejlighed til at undersøge din mund hurtigst muligt, så tandlægen – evt. hjulpet af et røntgenbillede – kan forsøge at identificere problemet.

Hvis din tandpine skyldes nedbrydning af tanden, vil din tandlæge normalt tilbyde at fjerne det nedbrudte område og erstatte det med en fyldning.

Hvis din tandpine skyldes en løs eller ødelagt fyldning, vil fyldningen blive taget ud, ethvert henfald vil blive fjernet, og en ny fyldning sættes på plads.

Hvis massen inde i din tand (tandpulpen) er inficeret, kan du have brug for rodbehandling. Denne procedure indebærer fjernelse af den inficerede pulp og derefter indsættelse af en særlig type fyldning, som har til formål at forsegle tanden og forhindre at infektionen genopstår.

I visse tilfælde anbefaler tandlægen at tanden fjernes, hvis tandpinen ikke kan behandles ved hjælp af andre metoder, eller tanden er uhensigtsmæssigt klemt inde mellem en anden tand og din kæbe el.lign. Det er altid sidste udvej at fjerne tanden.

Forebyggelse af tandpine

Den bedste måde at undgå tandpine og andre tandproblemer på er at holde tænderne og tandkødet så sundt og rent som muligt.

Tandtråd kan hjælpe med at undgå tandpine

Et par gode råd:

begræns dit indtag af sukkerholdige fødevarer og drikkevarer, da disse er med til at give ekstra næring til bakterier
børst dine tænder mindst to gange om dagen med en tandpasta, der indeholder fluor – børst også forsigtigt dit tandkød og din tunge.
Rens mellem tænderne ved hjælp af tandtråd eller Glide-tråd på håndtag
Anvend mellemrumsbørster, som passer til dine mellemrum mellem de forskellige tænder – det kan sagtens være 2-3 forskellige størrelser.
Lad være med at ryge – rygning kan gøre nogle tandproblemer værre, da det svækker tandkødet.

Sørg for regelmæssig tandkontrol og professionel tandrensning.

Tiden mellem dine eftersyn kan variere afhængigt af hvor sunde dine tænder og dit tandkød er, og afhængigt af tandlægens vurdering af din risiko for at udvikle fremtidige problemer.